16
MAR
Skrevet af Michael Nilsson d. 16. MAR. 2009 {permalink}
Hun sover ik, hun ville gerne, men hun kan ik få luft,
hun græder ik, men giver slip,
på verden og på fornuft.
I nat tager hun en jumbojet til paradis,
en enkelt billet,
endelig distination.
Det regner lidt,
hun står alene,
i Irma pigens skær,
hun smiler lidt,
hun burde ik tage afsted,
men hun kan ikke lade være.


